by

Udredning af helium

Kan du huske fysiktimerne i folkeskolen? Her blev du formentlig indført i de elementære elementer i fysikkens verden, hvor du blev gjort klogere på emner som syre, base og med stor sandsynlighed det periodiske system.

I denne artikel vil vi komme lidt ind på et af hovedelementerne fra netop det periodiske system, nemlig helium, men bare rolig, du skal ikke besidde en enorm viden for at kunne forstå denne artikel, da hovedformået herunder er at give dig viden om helium, enten for at genopfriske forståelsen af helium eller for at tilføre dig noget forsømt viden, som du burde besidde.

Ordet ‘helium’ kommer af det græske ord for solen, og solen er netop noget af det vigtigste og livgivende i denne verden, og netop derfor er helium et grundstof i det periodiske system og et af de mest forekommende i verden, hvor det kun er overgået af brint.

Trods den store tilgængelighed i verden, skal vi faktisk helt frem til år 1868, før det officielt blev opdaget og noteret. Det skete, da en fransk astronom ved navn Pierre Janssen opdagede en gul linje i solens atmosfære under en solformørkelse.

Men nok om triviel historie- og basisfortælling om dette grundstof, for hvad er noget af det første, du tænker på, når man taler om helium?

Det er med stor sikkerhed, at dit stemmeleje skifter til et markant lysere område, hvis du indånder det, hvilket ofte kan gøres via heliumballoner.

Årsagen til, at din stemme skifter toneleje, er ikke, som en udbredt misforståelse kunne lede til at tro, at helium går ind og påvirker din krop.

Forklaringen ligger ganske simpelt i, at de lydbølger, du udsender via munden, transporteres hurtigere via helium, der nu er foran din mund, når du udånder, end lydbølgerne gør, når du snakkede i almindelig luft.

Vi håber, du er blevet klogere på helium i denne artikel.