Dit ansigt udadtil

27 april 2018 Anders Lundtang Hansen
Dit ansigt udadtil

Du har sikkert gjort dig mange overvejelser om, hvad dit firma skulle hedde, så derfor skal du også skænke det lige så mange tanker, når du vælger dit firmalogo.

Nogle firmaejere tror fejlagtigt, at det vigtigste er at have et velklingende firmanavn, der skiller sig ud fra mængden og er nemt at huske, men der tager man fejl. Det er bestemt vigtigt at have det rette firmanavn, men hvis du ikke sammensætter det med et formfuldendt logo, så kan navnet i sig selv gå i glemslen.

Som ejer af et firma er du interesseret i at skaffe kunder i butikken uanset, hvilket forretningsområde- og type du beskæftiger dig med. Og hvordan gør man så det bedst? Det gør man med blikfang.

Du kan selv prøve at tænke på store firmaer, om det så er Nike, Jysk eller KIMs, så tør man næsten vove den påstand, at blot ved at opremse disse firmaers navne her, så kan du se deres logoer, skrifttyper og eventuelt maskotter for dit indre øje.

Det er nok så vigtigt at få skrevet de rigtige salgstekster, men når du ikke hver gang selv kan lokke kunderne ind i din forretning – om den så er virtuel, fysisk eller begge dele – så er det uhyre vigtigt i vores travle, moderne tid at skabe en kontakt til kunden med det samme, og den slags gøres bedst med et flot firmalogo til at fange opmærksomheden. 

Herefter kan du gøre dig overvejelser om, hvorvidt dit firmanavn skal indgå i selve dit firmalogo, eller om du vil have skabt en selvstændig enhed, der udsender nogle af de signaler, du gerne vil have forbundet med dit firmas virke. Skal der også suppleres med et slogan og/eller en maskot? Der er mange overvejelser at gøre sig.

Måske besidder du ikke selv de bedste grafiske evner, men der findes helt sikkert kompetencer kræfter derude, som i samarbejde med dig kan skabe det bedste firmalogo til din virksomhed.